Fullscreen_img_4278
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag-søndag 11-17
Torsdag 11-21
Mandag lukket
35 min fra
København H

Konfirmationsworkshop, røst

Hjælp til konfirmationstalen

Lørdag 1. april kl. 13-16

Foråret står for døren, konfirmationssæsonen er snart over os – og du skal måske holde en tale? Uanset om du er konfirmand, mor, onkel eller ven kan du komme forbi KØS den 1. april, hvor du kan få hjælp til at finpudse din tale af Røst Konfirmationstaleservice.

Eftermiddagen bliver indledt med et oplæg om konfirmationstaler af Martin Fehr Therkildsen, cand.mag i retorik. Han har skrevet speciale om konfirmationstaler og vil fortælle om noget af det, han fandt ud af i arbejdet med at studere genren:

Hvad er typisk ved konfirmationstalen som genre?
Hvordan får man talen til at passe til situationen?
Hvilke gode råd findes der for finpudsning af talen?

Efter oplægget tilbyder Martin Fehr Therkildsen og andre undervisere fra talerskolen Røst gratis konsulenthjælp, hvis du har et udkast til en tale, der trænger til konsulentbistand. Hver konsultation varer 20 minutter, og der er tilmelding efter først-til-mølle-princippet her.

Oplægget om konfirmationstaler er åbent for alle, men den efterfølgende konsulenthjælp kræver tilmelding.

Der er gratis adgang til arrangementet og KØS byder på lidt kaffe og kage

Om Røst:
Røst har til formål at give unge en stærkere stemme i det offentlige rum og er skabt i et samarbejde mellem KØS Museum for kunst i det offentlige rum og Vallekilde Højskole.

Den 19. og 20. maj 2017 er der Røst Festival, hvor vi samler unge stemmer, debatter, kunst, musik, live acts og workshops på KØS Museum for kunst i det offentlige rum.