Fullscreen_img_4278
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag-søndag 11-17
Torsdag 11-21
Mandag lukket
40 min fra
København H

Kunst giver liv på hospitaler – foredrag ved Ib Hessov en pioner indenfor kunst på hospitaler

Torsdag 1. marts 2018 kl. 19.30

Ib_Hessov.jpg

Kunst giver liv på hospitaler – foredrag ved Ib Hessov
en pioner indenfor kunst på hospitaler

Torsdag 1. marts 2018 kl. 19.30

For Ib Hessov er der ikke tvivl. Hospitalerne har brug for kunst. Kunst kan vække til eftertanke, inspirere og i sidste ende føre til positive oplevelser for patienten.

Ib Hessov er en af de danske pionerer, der har arbejdet passioneret for, at kunst prioriteres på hospitaler. Han er tidligere overkirurg på Aarhus Amtssygehus, foredragsholder, kunstelsker og en levende fortæller.
Ib Hessov har siden 1985 været en af de bærende kræfter bag kunstfonden på Aarhus Amtssygehus, som har arbejdet for at opbygge en omfattende kunstsamling med værker af Tal R, Poul Gernes, Bjørn Nørgaard, Malene Landgren m.fl.

Hvorfor kunst på hospitaler?
I anledning af KØS’ udstilling ”Hvad gør kunst på hospitaler?” er der nu en unik mulighed for at møde Ib Hessov, der denne aften med et levende og billedmættet foredrag vil tage publikum med rundt på samtlige hospitaler, hvorfra han viser et væld af eksempler på forskellige kunstprojekter, fortæller om sit årelange arbejde og erfaring med at arbejde for at få kunsten ind på hospitaler og inddrager os i sine overvejelser om, hvorfor det kan betale sig at gøre sig umage med at indrette fremtidens hospitaler med kunst.
KØS serverer et glas vin og snacks.

Kunst giver liv
I 2005 udgav Ib Hessov bogen ’Kunst giver liv’, hvor han diskuterer kunstens muligheder for at gøre en forskel i sundhedssektoren. Kan den forbedre miljøet på et sterilt teknologisk hospital og give rum for eftertænksomhed og samtale? Er der grund til at tro, at den vil inspirere til kreativitet og positiv aktivitet? Hvilken kunst kan man integrere på et sygehus, og hvem skal bestemme, hvad der skal købes? Skal man i en tid med dårlig sygehusøkonomi ofre penge på kunst?

Tilmelding: Gratis når entré til museet er betalt, inkl. vin og snacks.

Pris: ikke-medlemmer af KØS Klub: 60 kr. Medlemmer af KØS Klub: Gratis:
Både medlemmer og ikke-medlemmer skal booke billet på forhånd via billetto.dk, da der er begrænsede antal pladser.
Køb billet her.