Fullscreen_img_4278
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag-søndag 11-17
Torsdag 11-21
Mandag lukket
35 min fra
København H

Nytårskur 2017

Lørdag d. 21. januar kl. 15

Martin_Bigum_foto_Martin_Fryd_til_web.jpg

Program:
Velkommen ved Museets direktør Christine Buhl Andersen

Årets kunstner: Martin Bigum
Den danske billedkunstner Martin Bigum (f. 1966) tegner årets KØS Klub medlemskort. Bigum var som ung tilknyttet satiremagasinet MAD som tegner og debuterede i 1989 som billedkunstner. Han fik sit gennembrud i 1990’erne med en serie malerier, hvor den kutteklædte ART-figur undersøger kunsten som figur. Bigum har en genkendelig tegneserieagtig stil, hvor motiverne udvikler sig til farverige iscenesættelser fuld af kunstnerisk nærvær og humor, selv når han behandler alvorlige emner, som national identitet og globalisering. Fra 2006 bliver Bigums værker inspireret af en metafysisk motivverden, hvor livet, døden, engle og guder bliver afbildet i store, farverige værker ofte brudt op i puslespilsbrikker. Bigum er desuden essayist, fotograf, filmmager og digter, hvor han med en gennemgående filosofisk og kritisk ambition, skaber sin helt egen stil. Seneste udgivelse fra Bigum er Min personlige kunsthistorie, fra 2014. Han har desuden været fast paneldeltager i DR K’s Kunstquiz over 7 sæsoner. Bigum har haft solo- og gruppeudstillinger i ind- og udland og er repræsenteret i store udenlandske samlinger såvel som herhjemme på SMK, ARoS, Trapholt m.fl. Han er netop nu aktuel med stor soloudstilling på Arken. Han anses for at være en af sin generations mest originale billedkunstnere og blev kåret som Årets Kunstner i 1996 af Jyllands-Posten, og Årets Frederiksberg Kunstner i 2013.

Festtale: Olav Hesseldahl
Stifter af Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl (f. 1985) holder årets festtale. KØS samarbejder med Ungdomsbureauet i forbindelse med Røst – en talerskole- samt festival for unge, som KØS står bag i samarbejde med Vallekilde Højskole.
Ungdomsbureauet arbejder for at engagere ungdommen i samfundet med events, workshops, analyser og undervisning – alt sammen for, af og med unge som de vigtigste aktører.
Hesseldahl er desuden medstifter af Ungdommens Folkemøde, Danmarks største demokratifestival for ungdommen. Hesseldahl er uddannet i filosofi, er debattør og tidligere vært på Radio24syv.

Nyheder fra KØS Klub
formand Birgit Thrusholm

Jesper Thorn Trio optræder med rytmisk musik.

Foto: Martin Bigum, fotograf: Thomas Fryd