Fordele med KØS Klub
Medlemskort
Et KØS Klub medlemskort udgør en del af et ægte kunstværk. Hvert år under den årlige nytårskur maler en udvalgt kunstner to store værker, der efterfølgende brydes op i 500 mindre dele, som udgør årets medlemskort. Hvert medlem får således et unikt medlemskort, der gennem årene er blevet et mindeværdigt samlerobjekt.
Nytårskur
Hvert år inviteres KØS Klubs medlemmer og museets samarbejdspartnere til en festlig nytårskur med kunst, musik, sjove festtaler og dejlig mad og drikke. Til nytårskuren fortæller museets direktør om det kommende års mange projekter og udstillinger, og KØS Klubs formand orienterer om nyheder fra KØS Klub. Som gæst får du en særlig kunstnerisk oplevelse, når årets medlemskort bliver til under festlighederne, og årets festtaler indtager Gobelinsalen med vid og bid.
Flere fordele
- Fri adgang hele året til KØS udstillinger
- Tilbud om unikke kunstoplevelser
- Invitation til ferniseringer
- Rabat i KØS Shop og KØS Café
Foto: Mads Holm