Fullscreen_img_4278
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag-søndag 11-17
Torsdag 11-21
Mandag lukket
35 min fra
København H

UN_til_web.jpeg

Ny direktør til KØS

Bestyrelsen for KØS Museum for kunst i det offentlige rum har ansat Ulrikke Neergaard som ny direktør. Hun er tiltrådt stillingen 1. juni 2017.

Ulrikke Neergaard har en solid kunstfaglig baggrund inden for museets særlige ansvarsområde – kunst i offentlige rum.

Om valget af Ulrikke Neergaard udtaler bestyrelsesmedlem samt formand for ansættelsesudvalget Steen Rasmussen:

”Med Ulrikke Neergaard får KØS en ambitiøs og visionær direktør, som har mange års erfaring og en bred viden inden for museets særlige genstandsfelt – kunsten i det offentlige rum. Ulrikke Neergaard repræsenterer en stærk faglighed, der kan sikre museets fortsatte positive og dynamiske udvikling både lokalt, nationalt og internationalt, og vi ser meget frem til at samarbejde med Ulrikke Neergaard.”

Ulrikke Neergaard er cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling og kommer fra en stilling som kunstnerisk leder i SOMEWHERE – bureau for kunst og offentlige rum.
Her har hun været engageret i at styrke den offentlige kunst i Danmark kuratorisk og formidlingsmæssigt. Ulrikke Neergaard har i en årrække arbejdet med produktion og formidling af samtidskunst i byrum, arkitektur og landskab, udviklet kunststrategier, skrevet artikler, arrangeret og deltaget i seminarer og debatter om offentlig kunst.

Hun har desuden tidligere arbejdet i Statens Kunstfonds sekretariat, været koordinator på Copenhagen Art Festivals offentlige kunstprogram, samt været tilknyttet KØS som konsulent samt kurator på bl.a. udstillingsprojektet ”Det’ vores kunst”.

Om det kommende arbejde på museet udtaler Ulrikke Neergaard:

”KØS er Danmarks flagskib for offentlig kunst, og jeg glæder mig meget til yderligere at styrke og udvikle museets profil. Jeg ser frem til at komme i gang med arbejdet og sikre, at KØS fremadrettet er en vigtig aktør og et aktivt centrum i Danmark såvel som internationalt inden for forskning, bevaring, nyproduktion og ikke mindst debat omkring offentlig kunst.”

Foto: Ulrikke Neergaard, fotograf: Marc Fluri