Fullscreen_img_4278
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag-søndag 11-17
Torsdag 11-21
Mandag lukket
35 min fra
København H

Røst Festival

19.-20. maj 2017

R_st-Agency_idoart_dk-343-cg-1500.jpg

Røst Festival er Danmarks første talerfestival for unge.
Udover at tage pulsen på, hvad unge anno 2017 kæmper for, tror på, griner af og drømmer om, er programmet spækket med kunst, debat, musik, workshops og taler af nogle af de stærkeste, aktuelle stemmer fra den offentlige samtale i Danmark.

Som publikum på Røst Festival skal man ikke bare lytte til at andre taler. I Retorikrummet kan man selv nørde med, når eksperter og forskere giver gode råd om taleskrivningens kunst og byder indenfor til en række workshop og arrangementer.

Program:
Fredag 19. maj kl. 16:

Åbningsceremoni

• Fællessang
• Velkomst: Lene Bøgh Rønberg, konstitueret direktør på KØS
• Tale: Henrik Lehmann Andersen, Direktør for Nordea-fonden
• Performance: Lilibeth Cuenca Rasmussen Octopada

Kunstneren FOS alias Thomas Poulsen har skabt de tre unikke talerstole, som skal danne ramme om talerne på Røst Festival.

Kl. 16.40 – 18.00: Tale: De 200 unge talere
Elever fra højskoler fra hele Danmark har modtaget undervisning på Røst Talerskole og giver nu et indblik i, hvad de unge anno 2017 har på hjerte. Hør desuden taler af DFUNK- Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Køge Gymnasiums Debate Club, KU Retorik og Ungdomsbureauet.

Kl. 19: Aftensamling

Tale: Sabrina Vitting-Seerup + samtale mellem Sabrina Vitting-Seerup og prof. Christian Kock
Sabrina Vitting-Seerup har netop vundet verdensmesterskaberne i public speaking og giver en dansk version af sin vindertale på Røst Festival.

Kl. 19.30: Tale: Kristian Leth
På Røst Festival kan du høre, hvorfor Kristian Leth mener, at der er alverdens gode grunde til at tro på og glæde sig til fremtiden.
Læs mere om hovednavnene og se det fulde program her røst.dk

Kl. 20: Koncert: Katinka
Hør Katinkas anmelderroste debutalbum ‘Vi er ikke kønne nok til at danse’ live på Røst Festival.

Kl. 21: Tak for i aften

Lørdag 20. maj
Kl. 11: Morgensamling

Stemmetræning med Lene Kleinscmidt

Tale: Olav Hesseldahl
Olav Hesseldahl, stifter af Ungdomsbureauet, holder på Røst Festival en tale til ungdommen.

Kl. 11.40-14.30: Tale: De 200 unge talere

Kl. 15: Eftermiddagssamling

Fællessang + Røst Talen 2017

Tale: Emma Holten
Aktivist, feminist og redaktør Emma Holten er en stærk stemme indenfor feminisme og ligestilling. Hør Emma Holten holde en brandtale til ungdommen på Røst Festival.

Performance: Lilibeth Cuenca Rasmussen: Octopada
Performance af den internationalt anerkendte performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen. Kunstneren har skabt musik og tekst særligt til Røst i samarbejde med komponisten Davide Rossi.

Foto: I DO Art Agency