KØS Søndag
Foto: David Stjernholm
KØS byder på gratis omvisning og fri entré den første søndag i hver måned til det populære søndagskoncept KØS søndag.
Udover den almindelige omvisning, tilbyder vi hver måned en sanselig familieomvisning for både forældre, bedsteforældre og børn i alle aldre. I december er familieomvisningen dog erstattet af gratis julegaveværksted.
Program:
Søndag 3. december:
Kl. 11.30: Gratis julegaveværksted for store og små. Kom mellem 11.30 og 12.30 og fordyb dig i farvernes verden, når vi sammen kreerer smukke julegaver lige til at lægge under træet. Medbring blot en gennemsigtig beholder, fx et syltetøjsglas eller en flaske.
Kl. 14-15: Omvisning i Pilvi Takala On Discomfort
Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op i skranken.
Få en hyggelig start på søndagen – den første søndag i hver måned.
Hele dagen er der gratis entré på hele museet.