Fullscreen_img_4312
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag–Søndag 11-17
Mandag lukket
40 min fra
København H
Det Obelske Familiefond
Støtter KØS’ kuratoriske strategi 2019 – 2021

Fyraftensoplæsning i Hummings

ny oplæsning

Fiktion og poesi har allerede overtaget Køges byrum og landskaber med udstillingen Hummings. Nu får Hummings-universet en ny dimension, når fire anerkendte danske forfattere denne sensommeraften den 24. september kl. 17 læser op af værker, der tematisk lægger sig op af KØS’ store internationale udstilling.

De fire forfattere, I kommer til at høre, er: Jonas Eika, Siri Ranva Hjelm Jacobsen, Peter Laugesen, og Amalie Smith.

Ligesom Hummings kommer de litterære værker på hver deres måde omkring menneskets relation til naturen, andre eksistenser, organismer og teknologi. Nogle af værkerne befinder sig i dystopiske sci-fi lignende scenarier, mens andre lægger op til, at vi skal være åbne for nye sammenfletninger af livsformer og arter.

Vi mødes på Køge Nordstrand, hvor vi på tæpper omgivet af lanterner vil lytte og nyde sensommeraftenen. Find den eksakte lokation her.

Arrangementet starter kl. 17 og vi regner med at slutte omkring kl. 19. Hummings lukker kl. 20, så vi anbefaler, at I efter oplæsningen udforsker de fem værker, der også er placeret på Køge Marina – eller alle udstillingens 17 værker, hvis I har mulighed for at komme inden oplæsningen. Læs mere om udstillingen her

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Oplæsningen er et samarbejde med Køge Bibliotekerne.

Sådan finder I arrangementet:
Ankommer I med bil:
Der er parkeringspladser ved Bådehavnen 1 i området efter restauranten Stacy’s Dinner
Kommer du fra Køge St.:
Det tager 10 min at cykel fra Køge Station til Køge Nordstrand. Det vil også være muligt at låne en cykel på KØS, som man skal returnerer på museet efter aftenens program.
Bus 121 og 101A kører fra Køge St. til Køge Marina. Tjek rejseplanen for tider.

NB: I tilfælde af regn, bliver arrangementet afholdt indendørs, så hold øje med koes.dk og vores sociale medier for updates.

Fotos:
Siri Ranva Hjelm Jacobsen: foto af Kajsa Gullberg
Jonas Eika: foto af Aphinya Jatuparisakul
Peter Laugesen: foto af Martin Dam Kristensen
Amalie Smith: foto af David Stjernholm