Historisk vandring med Olga Ravn
Bliv klogere på de danske trolddomsprocesser, og hvad de har at gøre med i dag, når Olga Ravn og KØS inviterer på en vandring tilbage til 1600-tallets Køge.
Søndag 16. april kl. 12-13.30
Tag med den danske forfatter Olga Ravn på en vandring gennem Køge og følg i fodsporene på de 16 trolddomsanklagede kvinder, der blev forfulgt og dømt i 1600-tallets Køge i sagen, der er kendt som Køge Huskors.
Ravn, der har arbejdet med trolddomsprocessen i en årrække, bl.a. i podcastet Onde Anna, giver et indblik i sin research og viser, hvor hovedpersonerne boede, færdes og hvordan de i dag mindedes på forskellige vis. Vi skal forbi Anna Barskjærs hus, hvor der nu er tøjbutik, Ellebækken, hvor de anklagede efter sigende samledes i hemmelighed, den store middelalderkirke med portrættet af Anna og meget mere.
Undervejs vil fortællingen om Køge Huskors foldes ud med detaljer og citater fra kilderne, og der vil være mulighed for at spørge, diskutere og nørde HELT igennem.
Vandringen afsluttes med kaffe og kage i KØS Café og mulighed for at dykke ned i udstillingsrummet Et henført År, hvor Olga Ravn har sammenvævet kvindernes historie og et helt års planteliv på tværs af tid.
Husk gode sko og varmt tøj, hvis vejret er i den retning.
Mødested: Vi mødes på stationspladsen ved springvandet
PRIS: Vandring + kaffe/ kage: 150 kr./ 100 kr. for medlemmer af KØS Klub.