Fullscreen_img_4312
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag–Søndag 11-17
Mandag lukket
40 min fra
København H
Det Obelske Familiefond
Støtter KØS’ kuratoriske strategi 2019 – 2021

KØS genåbner

Siden den 12. marts har KØS været lukket og museet tomt for gæster. Derfor er det ingen hemmelighed, at vi synes det er så dejligt og har glædet os helt enormt til, at vi nu fra den 26. maj kan byde jer, vores publikum, velkommen igen.

Indtil videre er der indgang gennem KØS shop, så vi kan styre antal personer og flow i huset.

Ugen efter nedlukningen skulle vi have åbnet vores udstilling GORDON MATTA-CLARK : UNRAVEL THE UNFOUND med den legendariske amerikanske kunstner Gordon Matta-Clark. Den udstilling har siden da stået og samlet energi, og vi glæder os utrolig meget til at vise jer den nu. I kan læse mere om udstillingen her. I vil naturligvis også stadig kunne opleve vores permanente udstilling af kartonerne til Bjørn Nørgaards gobeliner.

De første to uger – uge 22 og 23 – serverer KØS Café kun boller, kage, kaffe, te og kolde læskende drikke. Der er dejlig meget plads på vores forplads til f.eks at nyde en iskaffe i solen, så hold jer ikke tilbage.

Vi glæder os til igen at møde jer i udstillingssalene og i cafeen!

Tjek vores Instagram, Facebook og koes.dk for de seneste opdateringer fra museet.