Eksperiment 111: Ann Lislegaard, Lea Porsager og Tove Storch
8. oktober 2016 – 21. maj 2017
Som den tredje i rækken af eksperimenterende udstillinger på museets forplads ”De 111 hvide plateauer”, er det en stor glæde for KØS Museum for kunst i det offentlige rum at kunne præsentere projektet ”Eksperiment 111”, hvor tre af dansk kunstscenes mest markante profiler, Ann Lislegaard, Lea Porsager og Tove Storch, er inviteret til at skabe nye værker, som hver især forholder sig til stedet, pladsen, museet og byrummet.
Neon på KØS’ facade
Ann Lislegaard (f. 1962 i Norge), som er kunstneren bag selve pladsen “De 111 hvide plateauer” skabt i samarbejde med den svenske landskabsarkitekt Sophie Sahlquist i 2014, har valgt at hæve sig op over pladsen og har skabt et lysværk i hvid neon, der fra gavlen af museet nærmest oplyser pladsen eller kommenterer den som et sted med de syv ord ”Come Let Me Show You The Future”. Ordene står frem og lyser op i stadigt nye kombinationer, og med citatet peger Lislegaard både på hendes intention for pladsen, der så at sige er en landingsbane for fremtidens kunstprojekter, begivenheder og møder og således et frirum for at kunne tænke sig fremtiden for såvel museet, kunsten, byen og borgerne.
Lislegaard er en af dansk kunsts fornemmeste repræsentanter inden for video-, computer-, lys- og lydkunst, herunder integreret i arkitektur i det offentlige rum.
137 lilla tunger besætter KØS forplads
Lea Porsager (f. 1981), der i sine værker arbejder med skulpturelle afstøbninger, film, objekter, materialer, tekst og eksperimenter stærkt inspireret af okkulte og spirituelle emner, har til ”Eksperiment 111” besat museets forplads med 137 lilla tungeagtige figurer, der skyder sig op i sprækkerne mellem de hvide betonelementer, som var de autonome organer, der er groet op nedefra, løsrevet fra menneskets krop, og nu ude som en virusagtig flok. Tungen har længe interesseret Lea Porsager, fordi den er et vitalt organ for mennesket både i forhold til at spise og sanse, men også i forhold til at kunne tale. Den er således et organ, der forbinder det, der er inde i mennesket – tanker og følelser der kan komme til udtryk gennem tale – og selve menneskets indre, de vitale organer, halsen, tarmene osv. med det, der er udenfor.
Antallet 137 er ikke tilfældigt, idet tallet 137 er et tal med en række egenskaber både i matematikken, fysikken og kemiens verden, som gør det til et tal med stor mystik.
Udendørs arkiv
Tove Storch (f.1981) har gjort sig særligt bemærket med sine karakteristiske skulpturer i metal og silke, men arbejder også med papir og performative greb. Storch har til KØS taget udgangspunkt i den store panserglasmontre, der står på forpladsens hjørne. Til dette sted, der på en gang er et indendørs og et udendørs udstillingsrum, har hun skabt et skulpturelt værk, der består af et antal malerier på silke, som er spændt op på jernrammer og i lag lagt ind i to tredimensionelle jernrammer, som er placeret inde i boksen. Værket er blevet et dirrende møde mellem det skulpturelle og det maleriske, mellem det intime og det hårde. Det har reference til de mange tusind skitser og forarbejder, der findes i museets magasiner, samtidig med at det spiller på de nævnte modsætninger, der her er udstillet midt i byrummet, men samtidig er skjult og beskyttet bag det tykke glas.
Fakta om KØS’ forplads
KØS forplads er skabt af Ann Lislegaard i samarbejde med landskabsarkitekten Sophie Sahlqvist og består af 111 hvide plateauer, der tilsammen danner både trappetrin, cafeareal og handicaprampe med praktiske og mere irrationelle niveauer og sokler, der kan udstilles på, optrædes på, hoppes på osv. Således er der tale om en stor performativ skulptur, som udgør et mulighedsrum både for kunstnere og publikum, og som danner et mødested mellem byen og museet. De tidligere udstillinger på pladsen har været udstillingen ”Zodiac” af Mogens Møller og udstillingen ”In your heart in you city” med værker af de japanske kunstnere Chiharu Shiota, Tatsumi Orimoto, Yukihiru Taguchi og Takafumi Hara.
Foto: Anders Sune Berg