Kunst på arbejde
11. september 2011 – 22. januar 2012
KØS sætter fokus på, hvad der sker, når kunsten optræder i det fælles rum, som en arbejdsplads udgør.
På masser af arbejdspladser rundt omkring i Danmark er væggene prydet med noget af det allerbedste danske kunst skabt af nogle af landets førende billedkunstnere inden for de seneste 50 år.
Men hvad gør det ved os? Er det ligegyldigt, eller bliver vi bedre mennesker og kolleger af at se på kunst i hverdagen? De spørgsmål har KØS stillet ti ansatte ved bl.a. Danfoss, Forsvarsministeriet og Rigshospitalet – alle medlemmer af foreningen Kunst på arbejdspladsen; en nonprofit organistaion, der tilbyder skiftende kunstudstillinger til danske arbejdspladser.
Se, hvilke værker de 10 ansatte har valgt og hør, hvad det betyder for dem at være omgivet af kunst på arbejdspladsen.
69 kunstnere er repræsenteret på udstillingen Kunst på arbejde, og KØS viser tæt på 100 kunstværker fra foreningens samling. Se den samlede liste over kunstnere her.
Medlemmer af foreningen Kunst på arbejdspladsen får 50% rabat på entré til udstillingen på KØS.
Tak til: Kunst på arbejdspladsen. Se www.kunst-paa-arbejdspladsen.dk
Foto: Albert Mertz, Sporvogn, 1955. Kunst på arbejdspladsens samling