Fullscreen_img_4312
KØS

Hele Danmarks
museum for kunst
i det offentlige rum

Tilmeld dig nyhedsbrevet


/

KØS
Nørregade 29
4600 Køge
56 67 60 20
info@koes.dk

Tirsdag–Søndag 11-17
Mandag lukket
40 min fra
København H

Lea Guldditte Hestelunds The Keeper

the keeper2

Kan sten føle sorg? Summer de? Det gør de i billedkunstner Lea Guldditte Hestelunds stenskulpturtrilogi The Unnamed, The Keeper og Transformer, der var del af den store internationale genkommende udstilling Hummings, der i sensommeren 2021 indtog Køges byrum og landskaber. Vi har sat punktum for pilotudgaven af udstillingen, men en håndfuld af værkerne lever videre, bl.a. Hestelunds The Keeper, der står ved rundkørslen på Søndre Alle/Blegdammen.

Ved første øjekast ligner The Keeper en af Køges utallige natursten. Men bevæger du dig rundt om den, åbenbarer der sig et helt andet indre liv. Et sæt monstrøse fødder, der vogter over et æg og over den erfaring at huse et nyt liv og for altid bære en anden, ny væren i sig; som noget både genkendeligt og fremmed.

Kom og mød The Keeper ved rundkørslen på alle tidspunkter af døgnet. Lægger du øret til den store granitskulptur, er det lige før, du kan høre dens historie summe op gennem stenen. Følg dette link for den eksakte lokation: https://goo.gl/maps/hGmt9yWL52V7tDU57

Hør Hestelund fortælle mere om The Keeper i videoen nedenfor.

Foto: Torben Eskerod
Video: KØS og Eser Erzurum