
KØS Café
I KØS Café kan du holde en pause fra dit udstillingsbesøg eller gøre et velfortjent ophold fra hverdagens pligter. Her kan du nyde den afslappede atmosfære og få serveret et veltilberedt måltid mad af de bedste råvarer og en god kop kaffe med en smuk udsigt ud over museets nye forplads – kunstværket De 111 hvide plateauer skabt af billedkunstner Ann Lislegaard. Følg det foranderlige værk gennem årstidernes skiften i både dagslys, skumring og mørke. I sommerhalvåret er det muligt at tage plads på selve kunstværket og nyde maden og et køligt glas hvidvin i det fri foran caféen.
Du kan også opleve gadekunstneren Husk Mit Navns udsmykning af en hel væg samt den verdenskendte kinesiske kunstner Wang Qingsongs meget fascinerende vægværk, som viser en moderne kineser i sit bibliotek, fortabt i studierne af vestlig og kinesisk kultur i sit forrygende og labyrintiske bibliotek.
Caféens åbningstider:
tirsdag til lørdag kl. 12-16
søndage lukket
For bordbestilling ring til KØS Museum for kunst i det offentlige rum på tlf. 5667 6020
Se menukort her.